#45 CHRISTIAN X

August 20, 2016

Christian havde svært ved at holde fingrene fra folkestyret og udløste i 1920 Påskekrisen, som nok er det tætteste Danmark har været på revolution. Alligevel blev han i forbindelse med genforeningen og under besættelsestiden et stærkt samlende symbol for folket.

Også: En rasende Hitler og Danmarks længst siddende statsminister.  


Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#44 FREDERIK VIII

August 13, 2016

Den evige kronprins Frederik stod alle måder i modsætning til sin far med sit liberale og demokratiske sindelag. Da han blev konge i 1906 klinkede han skårene med Venstre og accepterede den radikale regerings pacifistiske politik, selvom han var lodret uenig. Det blev dog ikke til mange år på tronen for Frederik, hvis søn Carl blev konge før ham.

Også: En kæmpe svindler og redaktionelle uoverensstemmelser hos Kongerækken.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#43 CHRISTIAN IX

August 6, 2016

Da Oldenborg-slægten uddøde 1863, indkaldtes Christian af Glücksborg til kongeembedet. I begyndelsen var han temmelig upopulær på grund af sin tykke tyske accent, og det hjalp heller ikke på hans popularitet, at han støttede Estrup-regeringen, som efterhånden udviklede sig til et reelt diktatur.

Siden steg Christians gunst i befolkningen, og han blev kendt som hele Europas svigerfar, da hans børn blev giftet ind i de fineste europæiske kongehuse.



00:0000:00

#42 FREDERIK VII

July 30, 2016

To koner forlod den lunefulde og umodne Frederik, inden den jævne Grevinde Danner fik sat skik på ham. Da han blev konge i 1848 fik de borgerlige gennemtrumfet grundloven og fik indført delvist demokrati i Danmark. Forfatningsændringen blev dog en anledning for de tysksindede i hertugdømmerne at forsøge en løsrivelse, og dermed var Treårskrigen en realitet.

Også: Julestue for undersåtter på kongeslottet og udgravninger i Jelling.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

LIVE I RØRVIG: KNUD DEN STORE-SPECIAL

July 26, 2016

Vi har lavet en liveudgave om Knud den Store i Rørvig d. 26. Juli i forbindelse med den kulturhistoriske festival Kongens Togt. Vi taler blandt andet om, hvordan Knud for tusind år siden grundlagde sit Nordsøimperium, da han erobrede England. Lyden danser lidt rundt i begyndelsen, men det retter sig længere henne. God fornøjelse.

Vi optræder igen på lørdag d. 30. Juli, når Kongens Togt kommer til Roskilde. Se mere på kongenstogt.dk

00:0000:00

#41 CHRISTIAN VIII

July 23, 2016

Enevældens sidste konge havde travlt med at holde sammen på helstaten og slippe udenom de demokratiske kræfter i samfundet. Lige lidt hjalp det: Da christian døde (af stupide årsager) var det sønderjyske spørgsmål mere sprængfarligt end nogensinde.

Også: Vildt progressiv norsk forfatning og fræk fransk musiklærer.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#40 FREDERIK VI

July 16, 2016

Frederik var som kronprins ude i kulden, men gennemførte under kaotiske omstændigheder et statskup i 1784, og han styrede derefter landet helt indtil sin død i 1839. Englandskrigene blev en katastrofe for Danmark, som gik fallit og mistede Norge, men fra asken rejste sig et væld af store kulturpersonligheder som Kierkegaard, H.C. Ørsted og H.C. Andersen.

Også: Danmarkshistoriens mærkeligste slåskamp og hård statslig censur.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#39 CHRISTIAN VII

July 9, 2016

Historien om Christian er en trist omgang. Han mistede sin mor som lille, faderen var en fraværende alkoholiker og hans opdrager var decideret sadist. Der er ikke så meget at sige til, at Christian er kendt som den gale konge og oplevede at være statist til tre statskup i løbet af sine 42 år som magtløs konge.

Også: Struensee og Caroline Mathilde fletter fingre, og Christiansborg futter af.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#38 FREDERIK V

July 2, 2016

Frederik var en liderlig drukkenbolt, der ikke interesserede sig for politik. Alligevel var han en populær regent på grund af sin åbne og jævne facon, der stod i skarp kontrast til faderens. I kongens fravær påtog dygtige folk fra Tyskland sig at lede landet. De undgik med nød og næppe krig og økonomien blomstrede til gavn for samfundets elite.

Også: 100.000 slaver i Dansk-Vestindien og en hundedyr rytterstatue på Amalienborg.

Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

00:0000:00

#37 CHRISTIAN VI

June 25, 2016

 

Christian VI var en indesluttet og dybt religiøs person, der som den første regent i kongerækken holdt Danmark ude af krig. Til gengæld indførte han en række sociale institutioner og hævede gennem konfirmationen folkets uddannelsesniveau betragteligt. Alligevel var han upopulær blandt folket på grund af sin sky facon og livsforjagende pietisme.

Også: Christiansborg bygges og stavnsbåndet tynger bønderne.


Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

 

00:0000:00